Esprit De Baccarat

Hvad er der nyt i New York City?

Det nye år byder på mange spændende nye åbninger og begivenheder rundt omkring i byen. Fra længe ventede restaurantåbninger til livlige nattelivsteder og inspirerende kulturelle arrangementer – der er noget for enhver smag denne vinter og resten af året. 

28. juli 2026

Spisning

Taru
Her serveres moderne japansk mad i en intim og sofistikeret atmosfære, og restauranten ligger bekvemt lige ved siden af hotellets hovedindgang. 

Torrisi
En italiensk restaurant beliggende i den legendariske Puck Building i centrum af Manhattan, som er det mest personlige projekt i den berømte kok Rich Torrisis karriere.

Turkuaz
Her serveres tyrkiske klassikere i et lokale, der minder om en sultans private telt, med en overdådig søndagsbuffet.


 

Natteliv

Jazzklubben  
Jazzklubben er et typisk New York-koncept, der er blevet genopfundet af Aman, og som bringer en festlig stemning tilbage til " Midtown Manhattan " i speakeasy-stil.

Little Sister Lounge
Med dæmpet belysning og fløjlsbeklædte omgivelser er denne intime cocktail-lounge en sensuel og forførende rejse tilbage til storhedstiden for de hemmelige, huleagtige omgivelser i East Villages loungescene fra 1990'erne.

 

Kulturelle begivenheder

Metropolitan Opera House
»Lohengrin« vender tilbage til scenen på Metropolitan Opera House efter næsten tyve års fravær. Wagners middelalderlige romance præsenteres i en ny, mesterlig iscenesættelse af Francios Girard med Piotr Becazala i hovedrollen.

Isaac Stern Auditorium i Carnegie Hall
Anne-Sophie Mutter har opnået meget i sin fire årtier lange musikkarriere – for slet ikke at tale om, at hun regnes for en af vor tids største violinvirtuoser og i 2008 blev tildelt den prestigefyldte Siemens Music Prize.

Radio City Music Hall
Lang Lang har spillet udsolgte solokoncerter og koncerter i alle større byer i verden og kan prale af at være den første kinesiske pianist, der er blevet engageret af Berlinerfilharmonikerne og Wienerfilharmonikerne.

Museer, udstillinger og seværdigheder
Whitney Museum of American Art
Edward Hoppers New York – Denne berømte udstilling giver et omfattende indblik i Hoppers liv og værk, fra hans tidlige indtryk af New York til hans sene malerier, hvor byen fungerede som kulisse for hans stemningsfulde destillater af den urbane oplevelse.

The Museum of Broadway
Dette er det første permanente museum, der er dedikeret til at dokumentere Broadway-teatrets historie og oplevelser samt dets dybtgående indflydelse på udformningen af Midtown Manhattan og Times Square.

The Museum of Modern Art
Guillermo del Toro, Crafting Pinocchio – Udstillingen åbner med klassiske og moderne udgaver og fortolkninger af Pinocchio fra hele verden og omfatter desuden produktionskunst, rekvisitter og et indblik i de forskellige faser af dukkefremstillingen.
 
Brooklyn Museum of Art
Thierry Mugler: Couturissime – Besøgende kan beundre næsten 130 outfits, der spænder fra haute couture-kreationer til scenekostumer, samt specialfremstillede accessories, skitser, videoer, billeder taget af førende modefotografer og spektakulære installationer, der afspejler denne modevisionærs tilgang.

Edge New York Skydeck
Edge er det højeste udendørs udsigtsdæk på den vestlige halvkugle og har et helt unikt design. Det hænger frit i luften og giver dig fornemmelsen af at svæve i skyerne med en 360-graders udsigt, som du ikke finder andre steder. Kig 100 etager ned fra det spændende glasgulv, læn dig ud over byen på de skrå glasvægge og nyd et glas champagne i skyen. Du har aldrig oplevet New York på denne måde før.

Bank of America Winter Village i Bryant Park
Bank of America Winter Village i Bryant Park er nu åben for shopping, mad og underholdning. Højdepunktet er den 17.000 kvadratfod store skøjtebane, som er gratis at benytte (hvis man medbringer egne skøjter), mens der er over 100 shopping- og madboder at udforske –all i en af New Yorks bedste parker. I år kan du endda prøve curling uden is og leje en iglo, hvor du kan nyde varme drikke!

 

Esprit de Baccarat

All Artikler