CECILE MEYNIER

I en række fantasifulde konfektkreationer leger en formfokuseret kunstner med forestillinger om fremtræden og forsvinden, æstetik og elegance, brutalitet og skrøbelighed, og skaber overraskende og kreative variationer over et sødt kulinarisk tema.

"Det frodigt bølgende marmorerede gips bryder Harcourts perfekte geometri og placerer motivet der, hvor man mindst venter det."

Cécile Meynier blev født i 1978 i Besançon, Frankrig, og dimitterede fra L’Institut Supérieur des Beaux-Arts de Besançon i 2001. Hendes arbejde støttes af franske institutioner såvel som af alternative kunstscener, hvor hun har været artist in residence både i Frankrig og i udlandet. 

I 2009 var hun medstifter af et udstillingssted ved navn Toshiba House i Besançon, der afholder mindst otte udstillinger om året.
 
I dag kan Meyniers skulpturer betragtes som ret formbaserede, selvom de også tager fat på spørgsmål relateret til malerkunsten. Hendes centrale fokus ligger på det grundlæggende spørgsmål om værkets status og på hendes ønske om konstant at trodse kunsthistoriens traditioner. I sine værker svinger hun mellem minimalisme og barok, det almindelige og det ekstraordinære. 

Her finder man Cécile Meynier’s karakteristiske greb: mellemrummet, det ganske lette sidespring, der får kunstneren til at bevæge sig fra den virkelige verden til kunstens imaginære verden.